Koner med Toner

Koncerter i korrespondance med kirkens kunst

Koner med Toner tilbyder et unikt koncept af kirkekoncerter, hvor kirkens kunst inddrages i valget af koncertrepertoire. Konerne består af cellist Ida Franck og organist Jane Laut. Tonerne kan være eksisterende værker med reference til den pågældende kirkes kunst eller værker komponeret specifikt til begivenheden. Under koncerten introduceres publikum løbende for kirkens kunstværker og sammenhængen mellem musikken og kunsten.

Toner kan ikke oversætte billedkunst, men musik kan etablere resonansrum og være et vindue til det usynlige. Duoen sammensætter, efter besøg på stedet, programmet med indtryk fra det aktuelle kirkerum, og gerne efter samtale med lokale kendere.

Duoen holder koncerter i hele landet. Honorar 10.000 kr. alt inklusive.

Ida Franck spillede i Aarhus Symfoni Orkester i 20 år, før hun fulgte kærligheden og flyttede til Fyn. Spillede også tidligere i Ensemble Zimmermann, Aarhus Bach Selskab, Fionian Quartet (barok), Trialog (klavertrio), Franck Duo (cello-klaver), Odin-kvartetten (strygekvartet) m.v., og underviser også på SDMK.

Jane Laut forstår sig først og fremmest som gudstjenestespiller. Men når musikken fylder for meget til at kunne være i gudstjenesten, må den trækkes over i koncertformer. Jane arbejder således med at lade
orgelmusik indgå i forskelligartede og uprøvede sammenhænge, gerne i tværfagligt samarbejde.

Afholdte koncerter:

Jetsmark Kirke, Vendsyssel Festivalen
3.7.2024
Aalborg Klosterkirke
23.7.2025
Skellerup Kirke, Østfyn
16.11.2025
Sct. Nicolai Kirke, Svendborg
3.1.2026
Skovshoved Kirke, Klampenborg
8.3.2026